Ideer til oplevelser i Danmark

Området omkring strøget

Københavns lange gågade “Strøget” rummer andet end butikker, her er også spændende pladser  med mange seværdigheder. Det er også en god ide at gå et par skridt ned af sidegaderne for at studere tingene nærmere. Der er altid noget spændende at opleve hele året rundt, men særligt om sommeren er det en oplevelse at sidde på cafeerne og indsnuse atmosfæren og følge det heftige liv med gøglere og gademusikanter.

Strøget er 1103 meter langt og går fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Den lange fodgænger gade starter med  Frederiksberggade, her ligger de billige tøj forretninger, kitchede souvenirbutikker og de billige junkfood steder. I 1970érne lå Bristol Teater og Strøghus teater i gaden. De første torve man kommer til er Gammel torv og Nytorv. De er henholdsvis ældste og næstældste torv i København og kan dateres tilbage til Absalons tid.

Caritasspringvandet på Gammeltorv

Caritasspringvandet på Gammeltorv

Gammel Torv blev grundlagt af Absalon som led i en byudviklingen. Tidligere foregik retsmøderne på Gammeltorv under åben himmel, og de kriminelle fik eksekveret deres straf f.eks. ved halshugning eller brænding på bålet. De der skulle hænges fik deres straf uden for Vesterport, hvor galgen stod. På Gammeltorv står også det smukke springvand “Caritasspringvandet”, som er byens ældste. Under Frederik II blev der anlagt en stor brønd på torvet, som via udhulede træstammer blev forsynet med vand fra Emdrup Sø, og niveauforskellen betød at vandet kunne “springe” i brønden. Det var Christian 4., der renoverede og flyttede det, der blev til Caritasspringvandet i 1608.

Skulptur gruppen i Caritasspringvandet

Skulptur gruppen i Caritasspringvandet

Figurgruppen i springvandet består af Caritas, som er barmhjertighedens gudinde, og hun bærer et lille barn på sin arm, og en større dreng står ved hendes side. På særlige dage som royale fødselsdage og grundlovsdag springer der guldæbler på toppen af vandstrålerne.

Nytorv i København

Nytorv i København

I belægningen på Nytorv kan man se omridset af Københavns tredje rådhus fra 1479, der næsten fyldte hele torvet.

Domhuset på Nytorv i København

Domhuset på Nytorv i København

Nytorv domineres af Domhuset  med dens iøjnefaldende indgangsparti, der har seks joniske søjler. Oven over søjlerne kan man læse begyndelsen til “Jyske Lov” vores ældste nedskrevne lov. Der står: “Med lov skal man land bygge”.  Den store fronton ud mod Nytorv får en til at tænke på Antikkens templer. Christian 4. anlagde Nytorv i 1606

kbh21

Går man videre ned af strøget af Nygade og lige rundt om hjørnet til venstre af Skovbogade så møder man La Glace.

Conditori La Glace i København

Conditori La Glace i København

Conditori La Glace, som er Danmarks ældste konditori, er fra 1870. Mange kender nok La Glace fra tv serien om butikken. Ellers er La Glace kendt for deres lagkager, hvor man hver dag kan vælge mellem 15 forskellige slags. Den mest berømte er “Sportskagen”. Her er mange mennesker til en kop kaffe eller varm chokolade, de kommer for lige at kikke.

Helligåndskirken i København

Helligåndskirken i København

Den store Helligåndskirke ligger lige ud til strøget bag et jerngitter. Bænkene udenfor er meget brugte af gademusikanter eller andre optrædende. Kirken, der er bygget omkring 1470, hed indtil 1881 Helliggeist Kirke. Ligesom store dele af København har også kirken været ude for flere brande. Der er ikke meget tilbage af det gamle inventar. Den nuværende dødefond har Bertel Thorvaldsen udført i 1827. Kirkens nuværende klokkespil på 41 klokker er finansieret gennem en indsamling fra 1944 til 1947. Helligåndshuset har fritlagte granitsøjler og loftspartier med krydshvælv, og bruges i dag til kunstudstillinger og hollandsk bogudsalg. Daglig kl.12 er der musikandagt og i weekenden musikalske arrangementer i natkirken. Om sommeren har nogle hjælpeorganisationer udsalg af kaffe og kage meget billigt, hvor man sidder udenfor med kik til strøget.

Illum Bolighus i København

Illums Bolighus i København

Lige før Amagertorv kommer man til Illums Bolighus, som blev grundlagt i 1925 og hed da BO. Det var dengang et helt nyt koncept at sælge tekstiler og møbler i kombination med kunst. Den nuværende stilrene og klassiske bygning er tegnet af Kay Købing.  I dag er Illums Bolighus en meget spændende og inspirerende butik med et meget stort udvalg.

Royal Copenhagen i København

Royal Copenhagen i København

Royal Copenhagen ligger nok i strøgets smukkeste hus. Den første butik blev åbnet i 1786 ,og dengang hed fabrikken “Den kongelige Danske porcelæns fabrik”. Butikken er meget kendt for dens juleborde, der hvert år er et rent tilløbs stykke. Men butikken er altid en oplevelse med dens international porcelæn og er et varemærke for Danmark, De tre bølger symboliserer de tre danske stræder øresund, storebælt og Lillebælt.

Storkespringvandet på Amagertorv

Storkespringvandet på Amagertorv

Storkespringvandet er nok Københavns mest kende springvand. Det blev stillet op i 1894 til kronprins Frederik 8. og kronprinsesse Louises sølvbryllup. Storkespringvandet står på Amagertorv og fik sit navn efter amagerbønderne, som kom ind og solgte deres varer her. Torvet har eksisteret helt tilbage til middelalderen. I 1960erne blev det et yndet tilholdssted, og i 1965 skrev Cæsar sin udødelige protestsang om Storkespringvandet. Nyudklækkede jordemødre danser om Storkespringvandet, den tradition er fra 1950.

Skulptur af Absalon

Skulptur af Absalon

En lille afstikker ned mod Højbro Plads for at få et kik på statuen af Biskop Absalon. Han grundlagde København i 1167. (Her er til jul et rigtig hyggeligt julemarked). Hvis man går ned til højre, kommer man til Gl. Strand.

Kunstforeningen Gl.Strand

Kunstforeningen Gl.Strand

 

Kunstforeningen Gl.Strand ligger lige ud til kanalen på Gl. Strand lige over for Thorvaldsens museum. Den stilfulde bygning er fra 1750 og tegnet af Philip de Langes. Midt i 1800-tallet havde Nathalie Zahles skole til huse i bygningen i en periode. Nu har kunstforeningen Gl.Strand deres 5 årlige udstillinger her. De fokuserer primært på den moderne kunst og samtidskunst. Det er et rigtig hyggeligt kunstmuseum, og så er der også en lille cafe i stuen.

Nikolaj Kirke

Nikolaj Kirke

På vej tilbage til strøget kan man lige gå omkring Skt. Nicolai Kirke, der stammer fra begyndelsen af 1200-tallet og er den tredjeældste kirke i København. i 1805 ophørte den som kirke efter den store københavnske brand i 1795. Derefter blev kirken brugt til mange forskellige ting som hovedbibliotek, orlogsmuseum og mange andre ting. Siden 1957 er den brugt til mange former for kunstudstillinger. Kunsthallen i dag belyser samtidens kunst.

Nikolaj Plads 10 – www.nikolaj-ccac.dk

Østergade hører til den dyre ende, her ligger de internationale mondæne butikker som Prada, MaxMara, Burberry og Hermes.

Guinness Wold Records Museet

Guinness Wold Records Museet

Her ligger også Guinness Wold Records Museet, et rigtig sjovt sted for alle aldre. Man bliver budt velkommen af verdens største mand. Om sommeren er der næsten kø for at blive fotograferet sammen med ham.

Hotel Chocolats i København

Hotel Chocolats i København

Er man glad for chokolade må Hotel Chocolats være et must. Tænk sig et helt lille univers med chokolade. Det er den ambitiøse engelske virksomhed Hotel chocolat, som blev grundlagt i 2004 i London, og de har nu ca. 80 butikker i England. I butikken Hotel Chocolat er der kakaobar, en cafe og et åbent chokoladekøkken, og selvfølgelig kan du købe chokolade og gaveæsker i store mængder.

 

Ny Østergade går lige ud til Kongens Nytorv, som desværre i øjeblikket er det rene byggerod.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Links til hoteller m.m.
Følg os på Instagram
Følg min blog