Ideer til oplevelser i Danmark

Kunsten i Skagen

 

 

I slutningen af 1800-tallet opstod der en kunstnerkoloni af unge malere, der skabte det moderne gennembrud i nordisk kunst. De blev tiltrukket af Skagens helt fantastiske lys.

skagen3

Skagens Museum huser den største samling af Skagensmalernes værker. Her kan i opleve bl.a. P.S. Krøyers smukke portrætter af hustruen Marie Krøyer og Michael Anchers spændende billeder af fiskerne. I den smukke have er der flere spændende skulpturer.

Skagens Museum har traditionen tro fokus på roser med arrangementer både på museet og i museumshaven. Der fortælles om P.S.Krøyers kendte billede “Roser” fra 1893 og i haven fortælles om rosens historie.

skagen31

Den lille havfrue af Axel Locher.

skagen33

Skulptur af Laurits Tuxen af Max Meden.

skagen34

Skulpturen “Mennesker på en strandbred” af Svend Wiig Hansen.

skagen17

Man kan ikke besøge Skagen uden at se Michael og Anna Anchers hus, for Ancher var den første af Skagensmalerne, der bosatte sig permanent i Skagen. Det lange charmerende hus købte Anna og Michael Ancher i 1884. I dag står det fuldstændigt som på familiens tid med indbo og malerier. Hvert år den 19. august fejres deres eneste datter Helgas fødselsdag med gratis adgang til museet. Denne aften er huset oplyst med stearinlys og i haven er der hængt japanske lygter op i træerne.

Drachmanns Hus

Drachmanns Hus var i årene 1902 til 1908 bolig for digteren og maleren Holger Drachmann. Alt inventar samt møbler og malerier stammer fra hans tid i huset. Museets sidebygning rummer en fotoudstilling om Holger Drachmann.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Links til hoteller m.m.
Følg os på Instagram
Følg min blog